onsdag, april 25, 2007

Kender du en kok? Glad kok søges til glade medarbejdere

Kender du en kok, som kunne være interesseret i at blive din kommende kollega, så giv ham/hende et tip om jobbet.

Den Blå Avis i Århus søger kreativ kok til ledelse og drift af vores frokostkantine.
Kantinen er et vigtigt omdrejningspunkt på Den Blå Avis, hvor vi ønsker at give vores medarbejdere en spændende og positiv oplevelse hver dag.

Sammen med vores kantineassistent skal du levere en lækker, udfordrende og ernæringsrigtig frokost af gode råvarer. Du udvikler og sammensætter menuen af kolde og lune retter, og du står for indkøb, produktion og servering på buffet.

Vi har ca. 100 spisende medarbejdere, og frokosten afvikles i tidsrummet 11.30-13.00. Du har et fast råvarebudget, som giver dig gode muligheder for at matche vores ønsker om de bedste råvarer, sund kost og valgfrihed.

Vi er en sprudlende og begejstret arbejdsplads, og som en central figur skal du have et udadvendt og positivt væsen, der trives i rollen med at servicere. Til gengæld giver vi dig stor frihed og ansvar i hverdagen.

Du har før arbejdet i kantine, eller måske er du klar til et arbejde med faste arbejdstider og tætte relationer til kollegerne. Du ved, hvordan du sammensætter kosten, så den dækker i bredden og samtidig giver smagsoplevelser. Du ved, hvor du får de bedste råvarer til den bedste pris, og du forstår at ændre menuen efter årstiden.

Vi tilbyder dig job på en meget spændende arbejdsplads, hvor du som kok er lige som vigtig på holdet som alle andre. Vores arbejdsplads ligger fantastisk placeret på Marselisborg Havn i lyse omgivelser. Du får en grundig introduktion i vores ønsker og tanker for kantineområdet, og du tilbydes sparring og inspiration via en ekstern konsulent. Du indgår i vores serviceteam, der dækker områder som vicevært, rengøring, serviceassistent mv., og hvor der altid er en hjælpende hånd at hente, hvis det brænder på.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge mandag-fredag, og du planlægger selv mødetiderne ind i samarbejde med dine nærmeste kollegaer. Du aflønnes efter dine kvalifikationer og tilbydes vores øvrige pakke af benefits og pension.

Tiltrædelse snarest. Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at kontakte Pia Christensen på tlf. 87 31 31 10.

Ansøgning med CV sendes til job@dba.dk, mærk ansøgningen ”Kok”. Ansøgningsfrist er d. 6. maj.

Etiketter:

0 kommentarer:

Send en kommentar

Links til dette indlæg:

Opret et link

<< Startside