mandag, marts 31, 2008

Tid til nye tiltag...

Så kom dagen, min sidste dag på ”den blå”, i morgen starter jeg på LEGO som leder af software robotics group. Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang, og jeg kommer til at arbejde sammen med nogle rigtige kompetente og ivrige folk. Det bliver kanon fedt at komme til at udvikle legetøj igen!

Det har været nogle gode år på dba.dk, hvor tingende er gået stærkt, og nogle kanon spændende udfordringer – hvilket vil fortsætte for holdet i Århus, god arbejdslyst til jer alle på havnen.

Etiketter: , ,

torsdag, marts 06, 2008

En Annonce Agent på dba.dk

Kigger du efter en bil, lejlighed eller bare et godt tilbud på et eller andet specifikt? Har du så overvejet at oprette en annonce agent på DBA.dk? og dermed undgå at bruge tid på selv at lede. Du kan modtage en besked i samme øjeblik, som en annonce bliver indrykket på DBA.dk

Tag foreksempel: Macbook pris fra 4.000 - 6.000

Søg på det, ligesom du normalt ville gøre på dba.dk. For at oprette og gemme en søgningen som en Annonce Agent skal du klikke på teksten "Gem søgning", som står lige over søgeresultatet i højre side

Nu kan du så få foretaget søgning automatisk og tilsendt søgeresultatet pr. e-mail, SMS eller MMS sendt til din mobiltelefon, når en annonce matcher din søgning - med det samme det er indrykket!

Så kan du være super hurtig ude, og få fat i de rigtig gode tilbud.

Etiketter: ,

onsdag, november 21, 2007

Kender du en projektleder?

Den Blå Avis a/s som medie og it-virksomhed
dba.dk er Danmarks største handelsplads på nettet og et af de mest besøgte sites med 1,4 mio. unikke besøgende om måneden og 90 mio. sidevisninger. Vi er på forkant med brug og udvikling af it og beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere, primært lokaliseret i unikke omgivelser på Marselisborg lystbådehavn i Århus.

Projektafdelingen
Det er projektafdelingens ansvar at sikre styring og ledelse af forretnings- og it-projekter, primært softwareudviklingsprojekter for vores online-forretning http://www.dba.dk/. Vores it-afdeling er i en spændende udviklingsproces, hvor vi satser 100% på MS-.NET framework og en moderne it-platform baseret på Microsoft produkter.

Som vores nye projektleder indgår du i projektafdelingen, hvor der i forvejen sidder tre yderst kompetente projektledere, og du vil typisk komme til at arbejde med et til to samtidige projekter af 4 – 8 måneders varighed.

Dine arbejdsopgaver består bl.a. i følgende:
  • Samarbejde med forretningen og udfordre denne omkring krav og løsninger
  • Samarbejde med projektteam om teknisk analyse, estimering og planlægning
  • Samarbejde med forretningen og projektteam omkring arkitektur, QA og processer
  • Udarbejde og vedligeholde projektplan
  • Projekt kick-off
  • Styregruppemøder, SCRUM møder
  • Kommunikation til og fra projektteamet samt coaching af projektteamet

I din hverdag vil du opleve stor erfaringsudveksling med de øvrige projektledere omkring projektmodeller, procesforbedringer og udfordringer i teamet. Du får stor berøring med forretningen og bidrager væsentligt til at skabe synlighed omkring strategisk vigtige projekter.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Videregående uddannelse indenfor it eller medie
  • Dokumenteret erfaring fra ledelse af produktudviklingsprojekter
  • Kendskab til webudvikling og gerne til agile udviklingsprincipper, fx SCRUM
  • Gerne projektledercertificering, fx IPMA, SCRUM eller lignende

Din person:

  • Du er struktureret og har sans for de væsentligste detaljer
  • Du har overblik og forståelse for forretningens behov
  • Du er samarbejdsorienteret, udadvendt og kan begejstre et team
  • Du har en gennemslagskraft, der sammen med dine øvrige personlige og faglige kvalifikationer sikrer fremdriften i et projekt.

Vi tilbyder dig ansættelse på en innovativ arbejdsplads med fokus på kvalitet og udvikling og en gage, der fuldt ud vil modsvare dine kvalifikationer. Du vil opleve en ledelsesform med stor respekt for individet, og et miljø, hvor vi kombinerer humør og højt fagligt niveau. Du får en udfordrende hverdag, og det er vigtigt at du kan fungere på jobbet og privat. Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Projektchef Daniel Mathiasen for en uforpligtende snak på mobil: 20 10 70 11.

Send din ansøgning til job@dba.dk mærket Projektleder i emnefeltet. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger, og du kan regne med et hurtigt svar.



Etiketter: , , , ,

søndag, september 09, 2007

Har i set min anden blog?

Sammen med Rune Mai fra Den Blå Avis, skriver jeg i en faglig blog omkring projektledelse og/af produktudvikling... har du været forbi http://blog.erratum.dk/ ?

Etiketter: , , ,

tirsdag, juli 10, 2007

"Sådan arbejder en Formel 1 fotograf"

Jeg faldt over denne artikel om Ole Jakobsen der tager racer billeder.

der gør Kim Igel også, en god kollega oppe fra DBA.dk - tjek Kim's billeder på Team DBA Fleggård Racing's galleri, Kim er team fotograf for vores racer hold.

Etiketter: ,

onsdag, juni 13, 2007

It-Udviklingschef, Århus

Vi søger en It-udviklingschef, der kan bidrage til at gøre Danmarks største handelsplads, www.dba.dk, endnu bedre for de 500.000 danskere, der hver uge klikker sig igennem 22 mio. sider.

Den Blå Avis har altid været på forkant med brugen af it og internet. Vi arbejder målbevidst med udvikling og implementering af intelligente teknologier og services, der fastholder www.dba.dk som danskernes foretrukne handelsplads.

It-funktionen indtager en central position i et tæt samarbejde med forretningen. Her varetages intern drift, drift af www.dba.dk samt al udvikling til Den Blå Avis og www.dba.dk.

It-funktionen har været i vækst de seneste 2 år, og afdelingen har løbende udviklet og forbedret sine kompetencer, QA-fokus og ikke mindst udviklingsprocesserne. Det er derfor naturligt for os at danne en dedikeret Udviklingsafdeling, og hertil søger vi en dygtig leder med reference til It-chefen.

Ansvar og opgaver
Det bliver dit ansvar at sikre motivation samt det personlige og faglige fokus hos teamet i Udviklingsafdelingen, der består af 12 dygtige udviklere.

Afdelingen er præget af et uformelt og socialt meget velfungerende miljø med højt fagligt niveau og vilje til vidensdeling. Der arbejdes med Microsoft ASP og .NET teknologier samt generelt mod at basere it-platformen på Microsoft produkter. Den Blå Avis er i gang med en omfattende renovering af hele systemlandskabet bag www.dba.dk, og her vil du få en vigtig opgave i at sikre overblik og de rette beslutninger.

Du deltager i det it- og forretningsstrategiske arbejde og får således en central rolle i at formidle viden mellem den øverste ledelse og dine medarbejdere. Dit fokus skal rettes mod medarbejderne samt deres faglige og personlige udvikling – i kobling med Den Blå Avis’ strategier.

Du skal arbejde tæt sammen med Projektafdelingen, der bidrager med spidskompetence indenfor it-projektledelse, og det er i samarbejde med Projektchefen, at du laver den mest optimale ressourceallokering.

Dine vigtigste opgaver bliver bl.a.:

Ledelse af dine medarbejdere med udgangspunkt i Den Blå Avis’ værdier
Struktureret kompetenceudvikling, bl.a. videreførelse af arbejdet med certificeringsprogrammer
Kvalitet og fremdrift i udviklingsarbejdet
Optimale udviklingsprocesser
Kvalificeret estimering af udviklingsopgaver
Samarbejde med arkitektfunktionen

Dine kvalifikationer
Du sidder som leder i dag men er klar på større udfordringer i et spændende og dynamisk udviklingsmiljø som en del af en spændende forretning.

Du har arbejdet med it det meste af din karriere, og på et tidspunkt med udvikling, så du forstår dine medarbejderes udfordringer og hverdag.

Du har en videregående uddannelse, og du kan dokumentere deltagelse i et internt lederudviklingsforløb eller anden form for lederuddannelse, der har givet dig erfaring med basale ledelsesopgaver.

Du er orienteret mod mennesker og forstår at skabe resultater gennem motivation og opmærksomhed på dine medarbejdere. Du er glad, udadvendt, engageret og en god kommunikator.

Du er analytisk og struktureret i din planlægning af egen og medarbejdernes tid og ressourcer, og du har en naturlig nysgerrighed for nye teknologier.

Etiketter: ,

tirsdag, maj 22, 2007

Ny blog

En af mine kollegaer og medarbejdere på Den Blå Avis, Rune Mai, og jeg har startet en blog sammen.

Det er en faglig blog, hvor vi skriver om de udfordringer vi møder som projektledere, som projektorganisation når det gælder projektledelse og produktudvikling.

Du finder bloggen her: http://blog.erratum.dk/index.html

Etiketter: , , , , ,

søndag, maj 20, 2007

Craigslist

Jeg faldt over denne reportage om grundlæggeren til Craidslist. Craigslist er et firma som med tiden kunne blive en konkurrent til Den Blå Avis, da de laver stort set de samme som dba.dk

Etiketter:

lørdag, maj 05, 2007

Den Blå Avis satser på auktioner, fora og blogs

Check evt. denne artikel artikel på Computerworld - der skal ske noget på dba.dk, køb, salg og gode tilbud - der er kun et site i Danmark der levere varen ;-)

Etiketter:

søndag, april 08, 2007

Produkt udvikling

Der er et udviklingskoncept i verden kaldet "user-driven innovation", bruger/kunde dreven innovation, det vil sige at dem der køber og/eller bruger produktet vidre udviklinger produkt idéerne.

Det er enormt spændende koncept af flere årsager:

1) Det er billigere for firmaet

2) Der er mange flere idéer i kunderne end man kan have internt i firmaet

3) Kunderne bliver endnu mere loyale overfor firmaet

4) Hvem ved bedst kunderne eller udviklings afdelingen?

Alle de idéer som en gruppe af brugere kan komme på, små og store forbedringer når langt de fleste firmaer ikke til - alene den tid som et firma kan bruge på ren innovation i daglig dagen er meget lille.

Tænk på hvor meget tid der går med personale møder, implementation af de idéer som er udvalgt, diskussion omkring det man arbejder med i daglig dagen, prioriteringen af det daglige arbejde, support af kunderne med nuværende produkter, opfølgning på salgstal og markedsføring af produkterne i dag - og når der så endelig er nogen der har tid at bruge på nye idéer, hvad er odds så for at kreativiteten rammer, og hvis det gør at det er lige nøjagtig den idé som kunderne har brug for.

Nej, så tror jeg meget mere på det kreative øjeblik rammer en af de mange kunder som bruger produktet i hverdagen - som sidder med udfordringenerne finder de små detaljer der gør produktet så meget bedre en konkurrenternes.

Det vil selvfølgelig også være en enorm åbenhed et firma viser overfor offentligheden, virksomheden siger jo ”Kom og hver med, I er vigtige, Vi tjener Jer og Jeres behov fortæl os hvad I vil have”. Det vil skabe en enorm loyalitet fra kunderne overmod firmaet og produktet.

Det vil ikke kun være dem der tager imod tilbudet om at deltage i udviklingen som vil være loyale men også alle dem der følger med – det er jo altid rart at vide at der er andre kunder der har tænkt mit behov ind i produktet.

Dem er er bedst til at finde på nye idéer er nok dem der sidder med problemerne i daglig dagen i forhold til dem der skal gætte på hvilke problemer der er andre der sidder med.

Artiklen “How to Improve It? Ask Those Who Use It” fra New York Times skriver om “user-driven innovation”, og journalisten nævner Mindstorms NXT projektet fra LEGO som et godt eksempel – men ud fra personlig erfaring med det projekt kan jeg fortælle at det er ekstremt svært og udfordrende, og at ”Janteloven” som journalisten omtaler ikke hjælper spor til at få det til at fungere, nærmest tvært imod.

Det kræver enorm god ledelse, fremsynede forretningsfolk og dygtige kreative udviklere og ingenører at få det til at fungerer. Og det er uden at snakke om ”user-driven development” som er væstentlig forskellig ved at development der er brugerne med til at implementere den innovation der er skabt – men mere om det en anden gang.

Der er nogle spørgsmål der melder sig, blandt andet?

- Hvad kræver det af organisationen?
- Hvordan skabes der forretning?
- Hvordan projektledes et sådan projekt?
- Hvordan kan Den Blå Avis have gavn af user-driven innovation?

Andet?

Etiketter: , ,

onsdag, marts 28, 2007

forum.dba.dk

Så er tiden kommet: Den Blå Avis har tilføjet en "community feature".

Vi har simpelthen åbnet et forum www.dba.dk hvor brugerne kan diskutere omkring de ting man køber på nettet. Kanon fedt at man kan vende positive og negative sider ved de brugte vare, og få en mening fra en anden bruger.

Tjek vores to test forums ud her:

Scooter:
http://forum.dba.dk/cs/forums/default.aspx?GroupID=6

Heste:
http://forum.dba.dk/cs/forums/default.aspx?GroupID=28

Etiketter:

torsdag, februar 15, 2007

Computerworld - DBA.dk leverer varen på nettet

"Det skal være let at finde cykler, loddekolber og computere. Ellers gider brugerne det ikke."

Se artiklen her...

Etiketter:

fredag, februar 02, 2007

Den Blå Avis bliver gratis...

Oplaget er faldende, færre vil betale prisen for avisen, hvad gør man så?

Ja men, hvis de ikke vil betale, så skal de da få den gratis! Et af de bedste og mest kendte gratis koncepter i Danmark er nu blevet helt gratis! Det er gratis at få din annonce i, og det er gratis at få avisen - Fantastisk koncept! :-)

Hvis du vil se hvor Den Blå Avis kan hentes gratis, så kig på dette site: er gratis her.

Der udover er det jo også gratis at indrykke annoncer til www.dba.dk , og fremsøge annonce på dba.dk - så bare kom igang.

Måske designer lampen er der? Eller det der fede ur?

Etiketter:

Freelance brugerfladedesigner?

Kender du en Freelance brugerfladedesigner? Eller en som kunne tænke sig noget freelance arbejde som freelance brugerfladedesigner, så giv dem endelig et vink med en vognstang :-)

Vi står og mangler dygtige folk her oppe på havnen, nogen der vil være med til at sætte deres præg på et af Danmarks mest succesfulde sites!

Etiketter:

fredag, november 03, 2006

Fix it Guide

Tjah - så faldt jeg over dette site der indeholder masser af Fixit Guides , det vil sige... når du nu lige står og skal skille din ipod i tusinde stykker for at fize harddisken, thaj... så kan du så se hvordan her.

At de så gerne sælger dig stumperne samtidig viser bare at de har forstået hvordan man driver forretning.

Etiketter: ,

torsdag, august 24, 2006

BMX, skateboarding eller fotografering?

Er du til BMX, skateboarding eller fotografering? Så tjek Rune's site - der er nogle fede action shots.

Rune er en af mine kollegaer på Den Blå Avis.

Rune Bernth - Fotos

Etiketter: , ,

mandag, august 21, 2006

Den Blå Avis ... mit arbejde

As most of you know, I've spend the better part of the last year workong for DBA.dk...

Etiketter: