søndag, maj 18, 2008

Auktioner på dba.dk

Så er der Auktioner på dba.dk, som jeg skrev for over et år siden, satser Den Blå Avis på online auktioner.

Der er dog ikke nogen pressemeddelse på dba.dk

...men på forsiden af dba.dk er der links ind til Auktionerne. Der er en del små fejl rundt omkring, men mon ikke drengene (og pigen) får dem fikset hurtigt.

Pt. har jeg vundet en Auktion:

------------------------------------------------------------
"Tillykke, du har vundet følgende auktion:

Clatronic, 5.1 højttalersæt, Bass-refleks kabinetter, 150watt samlet udgangseffekt, Dolby Surround Prologic, AC-3, DTS, Fjernbetjening

Pris: kr 132,00

Forsendelsesomkostninger: kr 0,00"
------------------------------------------------------------

Desværre er sælgeren ikke en mand af sit ord, og vil ikke respektere salget/købet. Og jeg er en smule bange for at det er noget som Auktioner på DBA.dk kommer til at lide af.


Etiketter: ,

mandag, marts 31, 2008

Tid til nye tiltag...

Så kom dagen, min sidste dag på ”den blå”, i morgen starter jeg på LEGO som leder af software robotics group. Jeg glæder mig helt vildt til at komme igang, og jeg kommer til at arbejde sammen med nogle rigtige kompetente og ivrige folk. Det bliver kanon fedt at komme til at udvikle legetøj igen!

Det har været nogle gode år på dba.dk, hvor tingende er gået stærkt, og nogle kanon spændende udfordringer – hvilket vil fortsætte for holdet i Århus, god arbejdslyst til jer alle på havnen.

Etiketter: , ,

torsdag, marts 06, 2008

En Annonce Agent på dba.dk

Kigger du efter en bil, lejlighed eller bare et godt tilbud på et eller andet specifikt? Har du så overvejet at oprette en annonce agent på DBA.dk? og dermed undgå at bruge tid på selv at lede. Du kan modtage en besked i samme øjeblik, som en annonce bliver indrykket på DBA.dk

Tag foreksempel: Macbook pris fra 4.000 - 6.000

Søg på det, ligesom du normalt ville gøre på dba.dk. For at oprette og gemme en søgningen som en Annonce Agent skal du klikke på teksten "Gem søgning", som står lige over søgeresultatet i højre side

Nu kan du så få foretaget søgning automatisk og tilsendt søgeresultatet pr. e-mail, SMS eller MMS sendt til din mobiltelefon, når en annonce matcher din søgning - med det samme det er indrykket!

Så kan du være super hurtig ude, og få fat i de rigtig gode tilbud.

Etiketter: ,

onsdag, november 21, 2007

Kender du en projektleder?

Den Blå Avis a/s som medie og it-virksomhed
dba.dk er Danmarks største handelsplads på nettet og et af de mest besøgte sites med 1,4 mio. unikke besøgende om måneden og 90 mio. sidevisninger. Vi er på forkant med brug og udvikling af it og beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere, primært lokaliseret i unikke omgivelser på Marselisborg lystbådehavn i Århus.

Projektafdelingen
Det er projektafdelingens ansvar at sikre styring og ledelse af forretnings- og it-projekter, primært softwareudviklingsprojekter for vores online-forretning http://www.dba.dk/. Vores it-afdeling er i en spændende udviklingsproces, hvor vi satser 100% på MS-.NET framework og en moderne it-platform baseret på Microsoft produkter.

Som vores nye projektleder indgår du i projektafdelingen, hvor der i forvejen sidder tre yderst kompetente projektledere, og du vil typisk komme til at arbejde med et til to samtidige projekter af 4 – 8 måneders varighed.

Dine arbejdsopgaver består bl.a. i følgende:
  • Samarbejde med forretningen og udfordre denne omkring krav og løsninger
  • Samarbejde med projektteam om teknisk analyse, estimering og planlægning
  • Samarbejde med forretningen og projektteam omkring arkitektur, QA og processer
  • Udarbejde og vedligeholde projektplan
  • Projekt kick-off
  • Styregruppemøder, SCRUM møder
  • Kommunikation til og fra projektteamet samt coaching af projektteamet

I din hverdag vil du opleve stor erfaringsudveksling med de øvrige projektledere omkring projektmodeller, procesforbedringer og udfordringer i teamet. Du får stor berøring med forretningen og bidrager væsentligt til at skabe synlighed omkring strategisk vigtige projekter.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Videregående uddannelse indenfor it eller medie
  • Dokumenteret erfaring fra ledelse af produktudviklingsprojekter
  • Kendskab til webudvikling og gerne til agile udviklingsprincipper, fx SCRUM
  • Gerne projektledercertificering, fx IPMA, SCRUM eller lignende

Din person:

  • Du er struktureret og har sans for de væsentligste detaljer
  • Du har overblik og forståelse for forretningens behov
  • Du er samarbejdsorienteret, udadvendt og kan begejstre et team
  • Du har en gennemslagskraft, der sammen med dine øvrige personlige og faglige kvalifikationer sikrer fremdriften i et projekt.

Vi tilbyder dig ansættelse på en innovativ arbejdsplads med fokus på kvalitet og udvikling og en gage, der fuldt ud vil modsvare dine kvalifikationer. Du vil opleve en ledelsesform med stor respekt for individet, og et miljø, hvor vi kombinerer humør og højt fagligt niveau. Du får en udfordrende hverdag, og det er vigtigt at du kan fungere på jobbet og privat. Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Projektchef Daniel Mathiasen for en uforpligtende snak på mobil: 20 10 70 11.

Send din ansøgning til job@dba.dk mærket Projektleder i emnefeltet. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger, og du kan regne med et hurtigt svar.



Etiketter: , , , ,