På forskellige tidspunkter gennem mit liv, har jeg været mere end almindelig paranoid.
Foreksempel da jeg fandt ud af, at nogle mennesker ikke vil mig det godt, i en alder af 5år. Det blev så hjulpet på vej af at folk advarede mod en
børnelokker, hvad end det var for nogen, men det var de voksene der stoppede op udenfor børnehavens hegn og kiggede ind til os, helt sikkert!
På et senere tidspunkt vist nok da jeg var 9-10 år, forstod jeg hvad
spoiner var for noget, så vidt jeg husker sprang det ud af den
lyserøde panter (altså den tegnede del, den kedelig film del, blev først sjov senere), eller også var det 007 - Noget var der i hvertfald, og pludselig blev det meget vigtigt for mig at uvedkommende ikke kunne læse mine beskeder i klasse værelset.
Da jeg begynde at dyrke
Hapkido blev jeg vist nok også en smule paranoid - og det blev vigtigt for mig at kunne beskytte mig selv en lille smule, da var jeg der omkring de 14.
Da jeg læst
Cryptonomicon blev jeg yderst paranoid, jeg fik fat i en digital signatur, og krypterede mine
mails, for "de der andre" der måske aldrig kunne finde på at læse mine
mails, skulle i hvertfald bruge rigtig lang tid på at dekryptere hvornår jeg skulle ... noget.
Da
alle mulige lige pludselig bestemte sig for at vi skulle overvåges i vores færden på nettet, fordi vi nok alle sammen et eller andet sted kunne være skyldige, så blev jeg paranoid igen. Jeg ved ikke hvorfor men det har jeg jo nu engang lov til at være.
Og lige som da jeg var 4, 9, 14 også videre, så bestemte jeg mig for at nu skulle min færden rundt i cyberspace være min sag, og ikke så mange andres. Heldigvis, så have
IT Politisk forening, og
Prosa også
fået nok, og lavet et stykke ben arbejde og lavet en
CD der gør det let for mig at
udleve mit paranoia - heldigt for mig :-)
Hvis du også vil sikre dit privat liv, så kan du
hente CD'en her. Det er sikkert
fuldstændig ligegyldigt om du bruger
softwaren eller ej, der er nok ikke nogen der gider kigge på hvad vi laver... men jeg tager også en håndklæde om livet når jeg går ud fra badet, man har vel lov til lidt privatliv?
Etiketter: kryptering, paranoid, samfund, teknologi