onsdag, november 21, 2007

Kender du en projektleder?

Den Blå Avis a/s som medie og it-virksomhed
dba.dk er Danmarks største handelsplads på nettet og et af de mest besøgte sites med 1,4 mio. unikke besøgende om måneden og 90 mio. sidevisninger. Vi er på forkant med brug og udvikling af it og beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere, primært lokaliseret i unikke omgivelser på Marselisborg lystbådehavn i Århus.

Projektafdelingen
Det er projektafdelingens ansvar at sikre styring og ledelse af forretnings- og it-projekter, primært softwareudviklingsprojekter for vores online-forretning http://www.dba.dk/. Vores it-afdeling er i en spændende udviklingsproces, hvor vi satser 100% på MS-.NET framework og en moderne it-platform baseret på Microsoft produkter.

Som vores nye projektleder indgår du i projektafdelingen, hvor der i forvejen sidder tre yderst kompetente projektledere, og du vil typisk komme til at arbejde med et til to samtidige projekter af 4 – 8 måneders varighed.

Dine arbejdsopgaver består bl.a. i følgende:
  • Samarbejde med forretningen og udfordre denne omkring krav og løsninger
  • Samarbejde med projektteam om teknisk analyse, estimering og planlægning
  • Samarbejde med forretningen og projektteam omkring arkitektur, QA og processer
  • Udarbejde og vedligeholde projektplan
  • Projekt kick-off
  • Styregruppemøder, SCRUM møder
  • Kommunikation til og fra projektteamet samt coaching af projektteamet

I din hverdag vil du opleve stor erfaringsudveksling med de øvrige projektledere omkring projektmodeller, procesforbedringer og udfordringer i teamet. Du får stor berøring med forretningen og bidrager væsentligt til at skabe synlighed omkring strategisk vigtige projekter.

Dine faglige kvalifikationer:

  • Videregående uddannelse indenfor it eller medie
  • Dokumenteret erfaring fra ledelse af produktudviklingsprojekter
  • Kendskab til webudvikling og gerne til agile udviklingsprincipper, fx SCRUM
  • Gerne projektledercertificering, fx IPMA, SCRUM eller lignende

Din person:

  • Du er struktureret og har sans for de væsentligste detaljer
  • Du har overblik og forståelse for forretningens behov
  • Du er samarbejdsorienteret, udadvendt og kan begejstre et team
  • Du har en gennemslagskraft, der sammen med dine øvrige personlige og faglige kvalifikationer sikrer fremdriften i et projekt.

Vi tilbyder dig ansættelse på en innovativ arbejdsplads med fokus på kvalitet og udvikling og en gage, der fuldt ud vil modsvare dine kvalifikationer. Du vil opleve en ledelsesform med stor respekt for individet, og et miljø, hvor vi kombinerer humør og højt fagligt niveau. Du får en udfordrende hverdag, og det er vigtigt at du kan fungere på jobbet og privat. Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte Projektchef Daniel Mathiasen for en uforpligtende snak på mobil: 20 10 70 11.

Send din ansøgning til job@dba.dk mærket Projektleder i emnefeltet. Vi vurderer løbende de indkomne ansøgninger, og du kan regne med et hurtigt svar.



Etiketter: , , , ,

søndag, september 09, 2007

Har i set min anden blog?

Sammen med Rune Mai fra Den Blå Avis, skriver jeg i en faglig blog omkring projektledelse og/af produktudvikling... har du været forbi http://blog.erratum.dk/ ?

Etiketter: , , ,

onsdag, juni 20, 2007

Forskel på "science" og "engineering"

Jeg faldt over dette indlæg, hvor der er en fyr der taler om forskellen på "computer science" og "software engineering".

Jeg mener ikke han tager 100% fejl
(men jeg har jo 100% ret ;-)
...eller han har ikke fundet ind til det som jeg ser som det vigtige.

"Science" handler om at:

1. Opstille en hypotese
2. Observere verden, lave målinger etc.
3. Passer hypotesen? Ja gå til 5
4. Nej - Tilpas hypotesen og gå til 2
5. Skriv konklusion og dans

"Engineering" om at:

1. Finde og beskrive et problem eller behov
2. Design en løsning
3. Implementer en løsning
4. Test en løsning
5. Løses problemer eller behovet? Ja fint, gå til 7
6. Nej, problemet findes endnu - Redesign en løsning, gå til 3
7. Slut


Se en anden beskrivelse her...



Etiketter: , , , ,

tirsdag, maj 22, 2007

Ny blog

En af mine kollegaer og medarbejdere på Den Blå Avis, Rune Mai, og jeg har startet en blog sammen.

Det er en faglig blog, hvor vi skriver om de udfordringer vi møder som projektledere, som projektorganisation når det gælder projektledelse og produktudvikling.

Du finder bloggen her: http://blog.erratum.dk/index.html

Etiketter: , , , , ,